Svagsyn
Flere og flere får nedsat syn med alderen. Er dit syn reduceret til mindre end en tredjedel, betragtes du som svagtseende.
Langt de fleste med svagsyn har AMD – også kaldet Aldersrelateret Makula Degeneration. AMD medfører besvær med at se detaljer som bogstaver og TV-tekst, mens orienteringssynet ofte bevares. Andre lidelser kan også nedsætte synsfunktionen, og det koster på livskvaliteten.
Heldigvis kan der næsten altid gøres noget for at forbedre synet.
- Præcist udmålte briller med kvalitetsglas. Læsebriller med ekstra stærk styrke og prismer hjælper ofte mærkbart.
- Ordentlig belysning. Mængden og kvaliteten af lys har stor betydning for, hvor godt man kan se, når synet driller. Vi sælger ”Daylight” pærer, som hjælper læsesynet, og hele lampesystemer til optimal belysning i din bolig.
- Filterbriller. Findes som en billig og hurtig løsning som en brille, der tages uden på dine egne briller eller som en brille med glas i specialfarve med højkontrast. Fælles for begge løsninger er, at glassene giver en del af det tabte kontrastsyn tilbage, som giver større sikkerhed både i trafikken eller derhjemme. Desuden beskytter glassene meget effektivt mod UV-lys.
- Forstørrende synshjælp. Optiske håndlupper, kikkertbriller, digitale lupper med op til 48 gange forstørrelse er blot nogle af de løsninger, der hjælper med at forstørre det, der skal ses eller læses.
Vi hjælper med at søge om tilskud
Er du erklæret svagseende, hjælper vi med at søge om hjælpemidler til dig gennem kommunerne.
Vi har aftaler med samtlige kommuner og regioner og kender reglerne indgående.