Formfaste linser

Kært barn har mange navne, hvilket i særdeleshed er sandt for formstabile linser, der også  kaldes formfaste linser, hårde linser og cornea linser (cornea er latinsk for hornhinde).

Den primære grund til at vælge formstabile linser er:

  • ønsket om linser med lang holdbarhed, da de typisk holder 1 år (nogle typer længere)
  • mulighed for høj iltgennemtrængelighed
  • og linser, der afhængig af øjnene, kan rette dit syn bedre end bløde linser.

Formstabile linsers diameter er mindre end hornhindens. De bliver tilpasset meget nøjagtigt og skræddersyes, så de kun passer til dine øjne.

Formstabile linser kan tilpasses alle typer øjne, og laves også som speciallinser til hornhinder, der er irregulære og til keratokonusramte (kegleformet hornhinde).

Formstabile linser ligger uden på tårefilmen og “svømmer” uden egentligt at have kontakt til hornhinden. Det betyder, at de bevæger sig, hvilket kræver tilvænning, da man så kan mærke linsen en del.

Linserne kan udtages på to måder: med en lille sugekop eller ved at knibe dem ud.

Formstabile linser laves også med et indbygget læsefelt, så du kan læse med linsen på.

Hos Lyngby Special Optik har vi kompetencen og udstyret til at modificere dine formstabile linser. Det betyder at du ikke skal undvære linser pga. mindre ændringer i styrke eller pasform, som kan laves i forbindelse med din kontrol.