Medicinske filterglas

Beskytter sarte øjne
Bliver du blændet af skarp sollys pga. en øjensygdom, eller forringer AMD dit kontrastsyn, så kan medicinske filterglas være en hjælp.

Medicinske filterglas er synsforbedrende beskyttelsesbriller, der er specielt udviklede, meget farvede glas i alt fra orange, rosa, gule, brune eller blå. Fælles for dem er, at de i en del tilfælde kan forbedre synet betydeligt, samtidigt med at de beskytter sarte øjne.

Da man ikke på forhånd med sikkerhed kan forudse, hvilke filtre der hjælper hvem, er det nødvendigt at prøve sig frem. Selve afprøvningen finder sted efter en almindelig synsprøve, men resultatet bør afprøves i dagslys og helst i solskin.

Hvis filterglassene har effekt, kan du enten få dem i specialstel uden styrke, som forsatsglas til dine egne briller eller med indslebet styrke. I mange tilfælde skal brillen forsynes med et sideskjold og “skygge” for at udelukke generende blænding fra siden og oppefra. Nogle har brug for en lys brille indendørs og en mørkere udendørs.