Om os

Hos os finder du kun én kvalitet:
den bedste!

 

 

Det betyder, at du får den bedste faglige kompetence, det flotteste udvalg og en nærværende service med dig og dit syn i centrum. Og så sætter vi en ære i, at du bliver vejledt af den samme optiker hver gang, du kommer til linsekontrol, synsprøve eller har behov for nye briller.

Vi har det mest avancerede udstyr
Lyngby Special Optik har eksisteret i 65 år med adresse på Lyngby Hovedgade 48. Allerede i 1972 blev den allerførste bløde kontaktlinse sat på en dansk kunde hos os. Siden da har vi indkøbt avancerede optikerinstrumenter til udmåling af synsfejl og er en af de mest højteknologiske optikerforretninger i Danmark. Det er f.eks. årsagen til, at linseproducenterne leverer nye produkter til os, før andre optikere hører om dem, for at få vores feedback.

Vi har høj faglighed
Vi sætter en ære i at være de dygtigste. Alle medarbejdere i Lyngby Special Optik er uddannet optikere og er autoriserede optometrister. Vi prioriterer at uddanne os til højeste faglige niveau og har specialiseret os i vanskelige øjne, svagsynsoptik og special-kontaktlinser. Vi tager regelmæssigt på kurser og messer for at tilegne os ny viden, teknikker og være opdateret på mode, trends og tendenser.

Vi har det nyeste udstyr
Hos os bliver dit syn målt på markedets nyeste udstyr. Alle synsprøver indledes med, at du bliver målt på den nyeste Wave-front-scanner, som kan kortlægge selv de fineste synsfejl i dine øjne og måler din nattesyns styrke.

Vi har styr på brillemoden, der klæder dig
Vores fornemmeste opgave er at sikre, at dine briller får dig til at tage dig allerbedst ud. Vi er opdateret på den nyeste brillemode og hjælper med at finde det, der klæder dig bedst.

Vi er den uafhængige butik – med kædens fordele for dig
Lyngby Special Optik er medlem af OPTIK TEAM, der er en af Danmarks største optikerkæder med 145 personligt ejede butikker. Her samles selvstændige butikker for at sikre fælles indkøb og konkurrencedygtige priser, stærke koncepter, et spændende udvalg fra gode leverandører og faglig udvikling. Hos os skal du ikke nøjes med færdigpakkede løsninger fra et standardsortiment.

Hos Lyngby Special Optik får du

  1. Den højeste faglighed og kompetence inden for optik.
  2. Unik teknologi til synsprøver og udmåling til glas og kontaktlinser.
  3. Håndplukket sortiment af de bedste produkter og smarte, moderne briller
  4. Personlig service med dig i centrum.
  5. Betjening af den samme optiker – hver gang.
  6. God tid til grundig rådgivning.
  7. Udført vores egen stiltest.
  8. Løsning på selv de sværeste synsproblemer.
  9. Tilbud om 24 måneders SE-brilleforsikring (dækker alle skader på brillen inklusiv ridser).

Hvis du vil have det bedste til dine øjne – så kom til os.

 

 

Kom ind og hils på Tine, Krestine, Morten og Ulrik i Lyngby Special Optik.

 

E 14

Tine Sandstrøm
Optometrist

Specialist i osmolaritet, Ortho-K og speciallinser

C 10

Krestine Hviid
Optometrist

Specialist i osmolaritet, Ortho-K og speciallinser

F 10

Morten Kreutzmann
Optometrist

Specialist i brilleglas, prismekorrektioner, tandlægelupper og natsynsløsninger

A 07

Ulrik Bovien
Optometrist

Specialist i svagsyn, prismekorrektioner, svagsynsoptik og vanskelige værkstedsopgaver